Om MBN

mbn_h_nær

20 års konsulenterfaring og 15 års ledererfaring fra offentlige og private organisationer er fundamentet for mit virke som ledelses- og organisationskonsulent.

Jeg er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og tillægsuddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Min ene ambition som konsulent er at binde disse to fagligheder sammen ud fra en devise om, at kvaliteten af en ledelsesbeslutning er entydig afhængig af måden, den bliver kommunikeret på til medarbejdere og samarbejdspartnere.

Min anden ambition er at skabe mening. For mine kunder. Og for mig selv.

Mening er i denne sammenhæng lig med resultater. Arbejdet skal føre resultater med sig. Ellers er det i bedste fald spild af tid og penge. I bedste fald.

Lad vær´, hvis du er i tvivl

I mine år som leder har jeg selv gjort mig erfaringer med eksterne konsulenter. Jeg har set og mærket på egen krop, hvad der virker – og hvad der ikke gør. Min ydmyghed i fht. at komme ind i en ny organisation er derfor stor. Konsulenten skal være konsulent. Lederen leder. Konsultation handler om samarbejde ud fra de to positioner, og om at kunne justere, hvis balancen tipper.

Jeg er blevet for gammel til at påtage mig opgaver, jeg tror, jeg kan klare, eller som jeg ikke synes er spændende eller værdiskabende for samarbejdspartneren eller mig selv. De indledende møders vigtigste funktion er derfor at give (den potentielle) samarbejdspartner og mig selv mulighed for at vurdere, om vi kan finde ud af at samarbejde, og om samarbejdet vil skabe værdi. Hvis en af parterne er i tvivl, skal vi lade være!

Brede og dybe erfaringer
Kunderne siger
Samarbejde og netværk
Fra mit CV